Strikketanker
Onsdag d. 26/3-2008
Jeg er da slet ikke god til at få skrevet her på siden. Jeg er med i Super Karla KAL, hvor jeg vil prøve at strikke både sjal poncho og halsduken. Der kommer billeder i Fotomappen Super Karla 2008.
Fredag d. 5/1-2007
Også lige et billed af ryggen.
Fredag d. 5/1-2007
Puha så er forstykket og det halve af ryggen færdig. Ærmerne er også lavet, de er guskelov ensfarvede, så det går fremad.
Onsdag d. 8/11-2006

Hej igen

Ja ja, jeg ved godt at jeg ikke overholder hvad jeg lovede men her er et billed af en trøje, jeg er startet på til min mand. Han vil meget gerne have den inden jul, så det er spændende, om jeg kan nå det. Jeg prøver

Det er godt nok noget af et tællearbejde, det er ihverttilfælde ikke TV-strik.

 

Onsdag d. 27/9-2006
Hej

Ih hvor er jeg flov, tænk at lave sådan en side her og så ikke få skrevet noget på den. FY DA

Jeg kommer virkelig til at tage mig sammen. Det kunne være jeg skulle vælge en fast ugedag til at gøre det. Hvad med søndag, der er jeg som regel hjemme.

Jeg har fået strikket nogle sjaler og hakket et tæppe og mange flere ting siden jeg var her sidst.

Jeg har lagt nogle billeder ind i Foto 2006, men det er ikke det hele.
Jeg skal nok få billeder lagt ind af det sidste også.

Lige nu har jeg travlt med at finde ud af, hvad jeg skal have med til strikkefestivallen i Svendborg. Jeg har rejsefeber, så jeg kan slet ikke bestemme mig. Det ender med, at jeg får slæbt alt for meget med.

Jeg har ryddet op i mit garnlager og tager noget med til festivalpris, så nu håber jeg bare, at jeg ikke skal slæbe det hele hjem igen.

Fredag d. 9/9-2005
Hej igen

Ja det er som sædvanligt længe siden jeg har skrevet sidst.
Jeg har vist for meget om ørerne.
Jeg arbejder 20 timer om ugen i en brudekjole forretning.
Ud over det arbejder jeg nok 30 timer om ugen hjemme på min egen systue og i garnforretningen.
 
Jeg laver både reperationer og syr nyt, og jeg strikker også for folk.

Jeg har fået opdateret billeder af mine månedssokker og billeder af mit strik i 2005.

Se lige hvad der ligger op venter på mig i morgen tidlig.
Søndag d. 20/2-2005
Søndag d. 20/2-2005
Søndag d. 20/2-2005
Hej igen

Ja der går lidt længe imellem at jeg får skrevet.
Jeg skal nok prøve at tage mig lidt sammen.
Som i kan se har jeg prøvet at lave maskemarkører. De er da blevet meget søde synes jeg selv.
Jeg har også fået lavet både januar og februar sokkerne til tiden.
Og så er jeg næsten blevet færdig med mit pomenade sjal. Jeg mangler lige at hæfte et par ender så kommer der billed.
Fredag d 19/11-2004
Travl uge puha.
Det har virkelig været en travl uge. Jeg har ikke fået strikket så meget, men til gengæld syet en hel masse. Jeg har syet små børneskjorter,  børneknickers og et par børnefrakker + alt det løse med reparationer og oplægning. 
I dag fik jeg stof til anorakker bluser og huer som jeg syer for en designer, så jeg ved godt hvad jeg skal lave i næste uge. I hverttilfælde ikke sove. :-)
Jeg håber jeg snart får tid til at strikke lidt igen.
Det var lidt herfra, vi høres ved.
Mandag d. 5/11-2004

Ny hjemmeside

Så denne gang er det lykkedes at finde en hjemmeside som jeg kan finde ud af. :-))
Nu håber jeg at jeg kan få lidt gang i at fortælle hvad jeg laver.

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE